Avalin Jewelry er skabt ud fra min personlige passion for smykker, æstetik og det unikke udtryk. Jeg hedder Line Avalin, og hvert eneste smykke i min kollektion er håndplukket ud fra min egen personlige smag, kærlighed til detaljer og sans for det feminine og tidløse.
Navnet Avalin
Navnet Avalin har en særlig betydning for mig. Det er valgt med inspiration fra numerologien og er et navn, jeg også bruger personligt. Navnet har desuden en forbindelse til Indien, hvis buddhistiske kultur og filosofi jeg holder meget af, og som giver mig en helt særlig følelse af ro og balance.
Derfor er Avalin Jewelry ikke blot et smykkebrand. Det er en personlig kollektion, hvor hvert smykke repræsenterer noget, jeg selv står for, og som har en stor betydning for mig.
Beauty with a purpose
Men Avalin Jewelry handler også om noget, der rækker ud over smykker.
Som mor til to børn, der begge er tilknyttet psykiatrien, har jeg på egen krop oplevet, hvor stor betydning psykiatrien har for børn, unge og deres familier. Det ligger mig derfor meget nært at bidrage til en forskel.
Derfor donerer Avalin Jewelry 5 % af salgsprisen på hvert solgt smykke til et legat, som støtter psykisk syge børn og unge samt børnepsykiatrisk forskning. Følg vores donationer her.
For mig skal skønhed gerne have en større betydning. Når du køber et smykke fra Avalin Jewelry, køber du ikke blot et smykke – du er også med til at støtte en sag, som betyder utrolig meget for mig personligt.
Avalin Jewelry – beauty with a purpose.
